Paris er en skøn by at besøge hele året rundt.
Rejs til Paris i foråret og oplev kastanietræerne blomstre i parkerne, de hyggelige fortovscaféer og forårsmoden i butikkerne og stormagasinerne.
Sommeren er ofte varm i Paris, men dejlig og kan nydes i de skønne, grønne parker, sejltur på Seinen, på de fine golfbaner udenfor Paris eller på fortovscaféerne.
Efteråret er meget smukt, alle træerne i parkerne skifter til de smukkeste efterårsfarver, frokosten kan stadig nydes udenfor på fortovscaféerne og her byder butikkerne og stormagasinerne på efterårsmoden.
En tur til Paris i juletiden er virkelig en oplevelse værd. Paris er fantastisk smukt pyntet op til jul, og på Champs Elysées er der boder, med alt hvad hjertet begærer. Du kan samtidig købe alle julegaverne og hvem vil ikke sætte pris på en fin gave fra Paris….